Vi skifter og dropper vores kæledyr som aldrig før. Særligt katte bliver dumpet i en stigende grad. Dyreinternatet Tingskoven og andre på området giver den usunde forbrugskultur skylden.
Katte er blevet ofre for
vores forbrugskultur
Vi skifter og dropper vores kæledyr som aldrig før. Særligt katte bliver dumpet i en stigende grad. Dyreinternatet Tingskoven og andre på området giver den usunde forbrugskultur skylden.
Af: Martin Christensen
Det er som at gå ned ad en fængselsgang. Beton på den ene side, tremmer på den anden. Selvom her er nydeligt og rent, bliver beboerne bag tremmerne afsløret af den skarpe lugt. Lugten af kattebakker. Alle beboerne har til fælles, at de på den ene eller anden måde er blevet dumpet af deres tidligere ejer.
Men ikke alle er så heldige at få en plads på de tremmefyldte gange. Det har Lena Jensen set konsekvensen af.
”I vinter mødte jeg en morgen ind til en papkasse fyldt med killinger, der var efterladt på gårdspladsen. De var alle sammen frosset ihjel.”
Denne fredag morgen kæmper solen med at komme over horisonten. Dyreinternatet Tingskoven, beliggende lidt ude for Aarhus, sitrer dog allerede af energi, selvom der stadig er lukket for kunder i et par timer endnu.
32-årige Lena Jensen, der arbejder som dyrepasser og formidler, er en af kilderne til energien. Her til morgen skal hun fodre, rengøre og nusse om de mange katte.
”Vi starter inde i den glade afdeling,” smiler Lena Jensen.
Kattene herinde har vænnet sig til den ellers triste hverdag. En hverdag, som ifølge Lena Jensen og mange andre på området, er en konsekvens af vores problematiske forbrugskultur, i daglig tale også kaldt køb og smid væk-kultur.
”Det er desværre noget vi kan mærke og se har udviklet sig. Kæledyr er blevet til en slags genstand, vi bare kan smide væk, når vi ikke gider den mere. I stedet for at dyret bliver en del af familien,” siger hun.
Hvis nogle af kattene ankommer sammen, gør Dyreinternatet Tingskoven alt for, at de også får et nyt hjem sammen. Foto: Martin Christensen
Kattene er de største ofre
Killingen Silke fagter med de små forpoter ud gennem tremmerne, i et kærligt forsøg på at få fat i Lenas lange lokker.
”Hov hov du, det er mit,” hvisker hun til killingen.
Imens Lena kærtegner Silkes ryg og samtidig friskt fejer buret med håndkosten, forklarer hun, at kattene er de største ofre for problematikken.
”Førhen havde vi mest herreløse katte, vi selv fandt rundt omkring. Nu er størstedelen af vores katte blevet droppet og afleveret her, på den ene eller anden måde.”
Silke er nu i Lenas favn og spinder fornøjet. Lena argumenterer for, at en af årsagerne til at kattene er så udsatte, er at der ikke bliver stillet de samme krav til dem, som til eksempelvis hunde. Det er blandt andet ikke lovpligtigt at katte skal øremærkes eller chippes så det tydeligt fremgår, hvem ejeren er.
Derfor kan man ikke holde ejerne ansvarlige på samme måde. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 650.000 herreløse katte i Danmark. Til sammenligning findes der praktisk talt ingen herreløse hunde.
Lena Jensen er egentlig uddannet butiksassistent, men har arbejdet på Dyreinternatet Tingskoven de sidste 10 år. Foto: Martin Christensen
Forbrugskultur:
Den usunde forbrugskultur, også kaldet køb og smid væk-kultur, er et omfattende samfundsproblem.
Kulturen bygger på, at vi skifter eller smider vores ting ud som aldrig før. Ofte unødvendigt.
Det indebærer alt, lige fra elektronik, transportmidler, tøj, andre genstande og endda kæledyr.
Sørgelige skæbner
Lena styrer et raslende metalbord ind mod den næste afdeling. Bordet bærer på alt, hvad hun skal bruge til at passe og pleje de mange katte. Lige fra en tisgul vandkande til kattegrusskovle i alle regnbuens farver.
”Herinde er det ikke alle, som er lige tilfreds med at være her,” varsler hun.
Utilfredsheden er også til at få øje på. Nogle af kattene ligger krummet sammen helt oppe i hjørnerne. Ørerne er flade og presset helt ned mod hovedet. Det er et tydeligt tegn på, at katten er bange og i forsvarsposition, forklarer Lena.
”Mange af kattene herinde har kun været her i et par dage, så de er forståeligt nervøse og bange. Nogle af dem har været her i længere tid, men har ikke haft så søde ejere,” sukker Lena.
Hun retter opmærksomheden mod en kat, som er overraskende munter. Lenas smil skifter dog hurtigt retning, når hun fortæller om kattens historie.
”Vi fandt hende efterladt på et toilet ude ved Himmelbjerget. Hun var ekstremt nedkølet og havde forfrysninger i begge ører. Hun vil med tiden tabe dem begge, fordi vævet er helt dødt.”
Frustrationen i Lenas stemme skærer igennem.
”Jeg fatter ikke, at man har samvittighed til at efterlade et levende dyr på sådan en måde.”
Striben af den nøgne hud på tværs af ørerne er tegnet på, at ørerne med tiden vil falde helt af. Ifølge Lena er dette et tydeligt bevis på, at katte også er blevet ofre for den usunde forbrugskultur. Foto: Martin Christensen
Kræver mere end politiske tiltag
Lena og hendes kollegaer arbejder i et friskt tempo. Om fredagen er der ofte lavere bemanding end normalt.
”Hov Døsse, du har da vidst ikke lært at bruge din kattebakke?” Spørger Lena kærligt indtil killingen. Døsse er en af de over 200 killinger som Dyreinternatet Tingskoven finder et nyt hjem til, hvert år.
Lena tror ikke problematikken alene kan løses med love og regler. Folk skal ændre deres syn på dyr som en genstand. Lena ser desværre ikke nogen tegn på bedring, heller ikke i den nærmeste fremtid.
”Vi fornemmer faktisk i stigende grad, at folk gerne vil have en kat, der ser speciel ud. En der ikke ligner naboens. Før ville man bare have en normal huskat. I dag kigger de på farven, pelsen, halen og om den har noget ekstraordinært. Som om det var en bil eller en anden livløs ting de kiggede på.”
Buret, som Døsse havde forvandlet til ét stort toilet, er nu beboeligt igen. Snart bliver dørene åbnet for nye potentielle beboere, men også for nye potentielle ejere til Døsse, Silke, Rulle Marie og resten af dyrene bag tremmer.